Bagt græskar med blå ost

IMG_1987

Det er græskartid, og du kan stadig købe lækre græskar rundt omkring. Jeg ved, at blå ost skiller vandene, og at man enten elsker eller hader det, men det fungerer rigtig godt i denne kombination.

Du skal bruge

  • Et halvt økologisk græskar
  • Olie til pensling
  • Blå ost fx danablue
  • Frisk timian
  • Honning eller sirup
  • Salt og peber

Sådan gør du
Skyl græskar grundigt, og skær det ud i skiver af 1-1,5 cm (Vurder selv om du ønsker at tilberede med eller uden skral. Hvis det er økologisk kan du sagtens spise skrallen, men det giver et lidt sejere bid end hvis du skære skrallen af)

Læg græskarskiverne i et ildfast fad og pensel dem med olie og krydder med salt og peber. Sæt fadet ind i en forvarmet ovn i 10 min ved 180 grader.

Tag fadet ud, og fordel ost og hakkede valnødder på de lune græskarskiver. Fordel herefter den mængde honning/sirup du synes er passende. Drys med frisk timian.

Sæt fadet i ovnen igen ved 180 grader i 20-25 min.