Den nemme have aka hvidinshaven
Vil du helst drikke kold hvidvin eller ligge med røven i vejret og ordne ukrudt?
En ting er sikkert – det bliver aldrig vedligeholdelsesfrit at holde have… og det er lidt ærgerligt, hvis man er livsnyder, og egentlig gerne vil bruge haven til at nyde solen, vennerne og et koldt glas vin.
Du kan gøre dit til, at holde haven let, og komme tættere på “hvidvinshaven”, hvis du ikke er en af dem, der jubler over alle haveopgaverne – men stadig elsker en smuk køkkenhaven og at dyrke din egen mad.
Tips til hvidvinshaven
Less is more: Ryd op og ryd ud! Når du har set alle årstiderne i din have, så find ud af hvilke planter du er mest interesseret i, og hvilke der passer til dit temperament. Der er mange facebookgrupper, hvor man kan forære planter væk, og måske de endda selv vil komme og grave op?
Keep it simpel: Plant og så det du har brug for, og kun de afgrøder du kan nå at omdanne til lækker mad. Undersøg samtidig hvilke planter der har lavt plejeniveau og måske hvilke flerårige du kan få gavn af – så du få så meget ud af din fritid som mulig.
Højbede: Overvej at dyrk dine grøntager og krydderurter i højbede. I højbede er det nemt at bevare overblikket, og arbejdshøjden er bedre, når du skal holde ukrudt væk. At dyrke i højbede kan give et større udbytte, da det er lettere at holde jorden porøs og jordtemperaturen samtidig er højere.
Krukker: Eksperimenter med krydderurter, små buske eller spiselige planter i krukker. Det er nemt at holde overblik og styre planter i krukker, og de pynter samtidig. En anden fordel ved krukker er, at de begrænser de plantetyper, der har det med at sprede sig enorm hurtigt. Krukker kan dog blive tidskrævende i vanding.
Ukrudt: Dæk jorden i dine bede for at minimere ukrudt. Plant tæt eller overveje flis (barkflis/træflis/kakaoflis) eller bunddækkende planter. OBS! Det er kedeligt at fjerne ukrudt, men utrolig vigtigt at fjerne det, mens det er småt og inden det overtager arealet, så det ikke dominerer pladsen.
Græs: Det er faktisk ikke løsningen i en nem have – og det er heller ikke i tidens ånd at etablere en kæmpe græsplæne. Du kan hurtig komme til at slå græs op til 30 gange i vækstsæsonen, og det er tidskrævende.
Haveaffald: Brug dit haveaffald i haven. Det giver gode levesteder for insekter og sparer køreturen til genbrugsstationen. Du kan også bruge haveaffaldet i din kompostbunke, afdække frostfølsomme planter eller lave et kvashegn. Alle muligheder giver gode vilkår for insekter og smådyr.
Vilde områder: Du kan lade dele af din have vokse vildt, som fremmer biodiversiteten og kræver et lavere plejeniveau. Gør det i afgrænset områder så du stadig kan styre det og det ikke tager overhånd og ender med at blive tilgroet rod.
Slutteligt: Hvis din tid er bedre givet ud med en flaske vind så accept at der er ukrudt og drop
plejekrævende planter og buske.
Held og lykke med hvidvinshaven – skål.