Djævleæg med skvalderkål

D8DF0D49-C524-410C-A525-40DDF61E6557

 
Det pibler frem med små skvalderkål rundt omkring. Så hvorfor ikke udnytte det?

De små æg er et fint supplement til frokostbordet. De smager godt, og så er de jo visuelt tillokkende. Ærligt så tilfører skvalderkålen ikke den store smag udover det tilfører noget friskhed og balance, men det er da meget sjovt at få brugt det i madlavningen.

Du skal bruge
4 stk. æg
1 spsk mayonnaise
1 spsk Crème fraiche
1 tsk sennep (gerne stærk)
Skvalderkål
Salt og peber

Sådan gør du
Kog æggene i 10-11 min. så de bliver hårdkogte
Pil æggene, når de er kølet af
Halver dem på midten og tag blommen ud
Kom blommerne, mayonnaise, creme fraiche og sennep i en skål og bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber
Tilsæt skyllet og finthakket skvalderkål og mix det godt sammen
Fyld massen i æggene ved hjælp af to teskeer

IMG_4582
37A82D4B-BDBB-4F3D-895E-ECA4FA50BDAF