Genbrug kaffegrums
Genbrug kaffegrums
Er du ligesom jeg vild med kaffe? Så genbrug endelig dit kaffegrums i haven i stedet for at smide det i skraldespanden.
Hvorfor?
Snegle og myre er ikke glade for koffein. Koffeinen er giftig for snegle og de holder sig væk fra de planter, hvor der er kaffegrums omkring. Det er ikke en 100% garanti, og de kan finde veje til de lækre sprøde blade, men det nedbringer mængden af snegle.
Gødning som dine planter vil elske. Kaffegrums er fyldt med næringsstoffer. Det har bl.a. et højt indhold af kvælstof, fosfor og kalium som er godt for planter. Kaffegrums er høj på syre, så spred kun et tyndt lag ud på planter, der ikke er surbundsplanter. Du kan tilføje æggeskaller (kalk) for at gøre kaffegrums mindre sur.
Kompost med dit haveaffald og andre organiske materialer vil have godt at få tilføjet kaffegrums, så du sikrer at komposten bliver en lækker og næringsrig muld.