Grøn tomatmarmelade
Står du med grønne og umodne tomater? Her i slutningen af sommeren kan du risikere, at stå med en masse grønne tomaterne, og som du måske har på fornemmelsen ikke kan nå at modne. Frygt ej, jeg lover dig, at denne marmelade er lækker.
Du skal bruge (5 syltetøjsglas a 200ml):
1 kg grønne tomater
400 g sukker
1 spsk kanel
1 spsk vaniljesukker
Sådan gør du
Vask tomaterne og skær dem i både
Kom tomater, sukker, kanel og vaniljesukker i en gryde
Lad det koge op i 10 min. og rør jævnligt
Lad det koge videre ved middelsvag varme i en 40-45 min.
Tag gryden af komfuret og blend tomatmarmeladen med en stavblender
Hæld marmeladen på rengjorte glas, og henkog glassene med fyld i ovnen i 20 min. ved 200 grader. Så du sikrer lang holdbarhed.
Det er simpelthen så nemt, og det smager så godt. Jeg bruger det som almindelig marmelade, så altså på en ostemad, til pandekagen, til tapasbordet – ja eller til varm mad som man ville bruge tyttebær eller ribsgelé.