‘Nordisk’ dhal

C5B694A9-D5B1-4674-B308-7DD3C1F25EC8

dal, dahl.. kært barn har mange navne. Der er ikke meget nordisk over denne ret, og krydderierne er varme og kommer langvejs fra. Det nordiske twist kommer med de danske linser og Ingrid ærter. I stedet for at bruge kokosmælk så brugte jeg fløde. Det smager utrolig godt, og luner dejligt på en kold vinterdag.

Du skal bruge (4 portioner)

  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 2 cm ingefær
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk spidskommen
  • 1 spsk chili (evt. fra frost)
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 200 g røde linser, skyllet
  • 2 dl Ingrid ærter (iblødsat)
  • 2 dl fløde (evt. kokosmælk)
  • 4 hakkede tomater (evt. henkogte eller tomater fra frost)
  • 2 spsk olivenolie

Topping: Creme fraiche og fint hakket persille

Tilbehør: Naan brød eller fladbrød

Sådan gør du

Riv 2 cm ingefær og hak hvidløg og løg fint

Varm en gryde op med olivenolie og tilsæt de varme krydderier; karry, spidskommen og chili og svits 1 min.

Tilsæt løg, hvidløg og ingefær og svits dem i 1-2 minutter.

Tilsæt Indgrid ærter i gryden sammen med de hakkede tomater, fløden og grøntsagsbouillon. Lad det koge i ca. 30 min. hvorefter de røde linser tilsættes, og koges yderligere i 20 min.

Smag til med salt/peber