Ramsløgsmør
Foråret byder på masser af ramsløg, hvis man ved, hvor man skal lede efter dem. Ramsløg er en klar favorit herhjemme og bliver brugt flittigt i forårsmånederne. Vi er især vilde med et lækkert hjemmebagt brød med ramsløgsmør.
Du skal bruge
- 1 pakke blødt smør (200g)
- 1 tallerkenfuld hakkede ramsløg
- 1 tsk salt
Sådan gør du
Put det bløde smør, hakkede ramsløg og salt i en minihakker. Blend indtil alle ramsløg er hakket itu og massen er blevet grøn.
Hæld massen over i en form evt. en tom smørbakke.
Sæt på køl indtil smør er sat.
Ved anretning kan du pynte med spiselige blomster fx den hvide blomst fra Ramsløg (se billede)