Stegte kartofler og squash med pesto

IMG_8275

I min verden indeholder den gode sommer indeholder nye kartofler og hjemmedyrket squash, og den gode middag behøver ikke tage flere timer at lave. Nogle gange er det dejligt med noget som smager godt, men som også går hurtigt. Det kunne fx være denne ret. Stegte kartofler og squash på en bund af hjemmelavet pesto.

Du skal bruge

Til kartoflerne og squash:

1 squash (gem 2-3 skiver til pestoen)

200 g nye kartofler

Salt/peber

Chiliflager

Olie til stegning

 

Til pesto:

En håndfuld grønt fra have (her lidt spinatblade og egesalat)

50 g hård ost

1 dl græskarkerner (gem en smule til serveringen)

1 dl olivenolie

2-3 skriver squash

Salt/peber

Hvidløg/hvidløgspulver

 

Sådan gør du

🌱 Rens kartoflerne og skær dem i rustikke tern
🌱 Kog dem i 10 min. 

🌱 Mens kartoflerne koger laver du pesto; hæld alle ingredienser over i en blender og blend indtil du er tilfreds med konsistensen. Smag til med salt og peber. Sæt den på køl indtil servering.

🌱 Varm en pande op med olie og tilsæt kartoflerne

🌱 Tilføj squashtern og krydder med salt, peber og chiliflager

🌱 Lad det hele stege i 5-8 min.

 

Ved anretning fordeler du den kolde pesto på en dyb tallerken, og lægger forsigtigt de stegte kartofler og squash ovenpå. Drys et par græskarkerner over inden servering.

IMG_8271
IMG_8272
IMG_8274