Syltede peberfrugt

Syltede peberfrugt

I slutningen af sommeren kan du være heldig at stå med en masse peberfrugter – eller også er du heldig, at du har adgang til dem i dit nærområde. I hvert fald skal du gøre dig selv den tjeneste og prøve, at smage dem i syltede tilstand. De smager hammer godt i salat, på pizzaen eller i en tortilla – og sikkert mange andre steder. 

Måske det er noget for dig..? 

Du skal bruge (til 1 glas)
Ca. 250 g peberfrugter/snackpeber
1 fed hvidløg
Lidt olivenolie
Lidt salt

Til eddikelagen:
3, 5 dl æbleeddike (alternativt lagereddike)
1 dl sukker
20-25 hele peberkorn
1 stængel rosmarin

Sådan gør du
🌱  Skyl dine peberfrugter og skær dem i kvarter og fri dem for kernerne
🌱 Skær hvidløg i skiver
🌱 Læg peberfrugt på en bageplade, tilføj hvidløg, hæld lidt olivenolie over og drys med salt
🌱 Bag dem i ovnen i 10 min ved 200 grader
🌱 Sæt eddikelagen over (sukker, rosmarin, peberkorn, og æbleeddike). Den koges ved høj temperatur indtil sukkeret er opløst. Det tager ca. 8-10 min. og passer med den tid peberfrugt er i ovnen,
🌱 Når peberfrugterne er færdige kommer du dem (inkl. hvidløg) op i et rengjort glas
🌱  Den varme eddikelage hældes over og glasses lukkes. 

Hvis du ikke skal bruge dem i den nærmeste fremtid, så vil jeg anbefale du sætter glasset i ovnen i 20 min ved 100 grader for at mindske risikoen for bakterier og andet ‘godt’. Husk at sætte låget løst på, hvis det er skruelåg, også spænd det til, når det kommer ud af ovnen. 

IMG_0125
IMG_0104