Syltede græskar

IMG_0945

Syltede græskar er et ektra tilbehør til maden, og jeg synes især, at det er lækkert til smørrebrød. De fleste af os kender de store klodser af syltede græskar, men jeg har de senere år set dem i fine strimler, som gør det lidt mere eksklusivt.

Her er mit take på syltet græskar

Du skal bruge (2 sylteglas)
6 dl æbleeddike/lagereddike
4 dl vand
1 tsk peberkorn
2 dl sukker
1 spsk vaniljesukker
1 tsk stjerneanis
1 tsk nelliker
500 g græskar (gerne hokkaido)

Sådan gør du
1) Kom krydderier, eddike, vand og sukker i en gryde
2) Koges ved middel varme og indtil sukker er opløst
3) Skyl imens græskar og fjern kernerne
4) Med kartoffelskræller laver du strimler af græskar
5) Kom strimlerne i rene patentglas og hæld den lune eddikelage over
6) Kom herefter glassene i ovnen 20 min ved 120 grader og luk lågene når de kommer ud af ovnen. Dette mindske bakterier og sikrer, at glasset vakuumer.

Du kan også sagtens bruge et mandolinjern til at lave strimler med, men jeg har bare så mega stor respekt for det fordi jeg er kommet til skade et par gange, så undgår det helst.