Syltede hyben

IMG_9092
Det er fast tradition at vi plukker og renser hyben i vores sommerferie. Det er et langsommeligt projekt , hvorfor vi altid sidder på terrassen i godt vejr og drikker et glas vin imens vi fjerner alle kernerne. 
 
.. men resultatet er det store arbejde værd. 

Du skal bruge (4 små sylteglas)

500 gram renset hyben 
300 gram sukker
2 dl vand
1 dl eddike
1/2 vaniljestang

 

Sådan gør du

🌱 Vand, eddike, sukker og flækket vaniljestang hældes i en gryde. Så lader du det simre til sukkeret er opløst, ca. 5-10 min.

 
🌱 Skær de renset hyben i mindre stykker og put dem i sukkerlagen.
 
🌱 Nu skal det koge ved middelvarme i 30 min. 
 
🌱 Tag gryden af komfuret og køl af i 10-15 min. 
 
Hæld det på rengjorte glas. Denne opskrift giver til 4 små sylteglas eller 1/2 liters sylteglas. 

Som altid stiller jeg glassene i ovnen 120 grader i 20-30 min. I håb om det værste bakterier forsvinder, og et glas med syltede hyben kan nydes i de kedelige vintermåneder.
 
IMG_9080
IMG_9051
IMG_8970