Syrensirup

IMG_6659

Siruppen dufter ekstrem parfumeret, men har en sødelig og lækker smag. Blåbærerne sikrer, at farven bliver lidt mere appetitlig, men bidrager ikke  yderligere til smagen.

Du skal bruge
En stor håndfuld syren blomster
3 dl sukker
3,5 dl vand
10 stk. blåbær (eller anden mørkt spiseligt bær du har i fryseren)

Sådan gør du
🌱 Pluk blomsterne af stilken og skyl dem
🌱 Hæld sukker og vand i en gryde og bring i kog i 10 min.
🌱 Tilføj syrenblomsterne og kog yderligere i 15 min.
🌱 Herefter skal du tilsætte blåbærrene og koge videre i 15 min.
🌱 Hæld siruppen igennem en finmasket si og lad sirup køle af
🌱 Hæld sirup på en rengjort flaske

Den kan opbevares i køleskabet i små 4 uger, men vær opmærksom på, at farven falmer dag for dag.

Siruppen fungerer rigtig godt i drinks og på grund af den smukke farve vil den være oplagt sammen med et glas cava som velkomstdrink. Udover at bruge siruppen i drinks, så bruger jeg den også til desserter.

For god ordens skyld skal det siges at Miljø- og Fødevareministeriets nævner at planten bør spises i begrænset mængder… så drik ikke hele flasken med sirup på én gang. Se listen her til privat brug Plantelisten